Vigtigt at lægge lidt til side
Jeg er opdraget af en mor og en mormor for hvem det var vigtigt, at lægge til side og ikke lige bruge alt, hvad man tjener. Og når man så en gang skal til at bruge af forrådet, er det vigtigt, at man også kan huske til hvilken side man har lagt pengene…
Vigtigheden heraf blev jeg bekræftet i, da jeg i sidste uge havde et lille møde med min revisor. Selvom ingen kan se det, bliver jeg rent faktisk folkepensionist (67 år) om et par måneder, og for at få pensionen udbetalt måned for måned, skal man aktivt tilmelde sig til pensionen digitalt via borger.dk.
Der var virkelig mange ting, der skulle besvares og tages stilling til, og derfor var jeg nødt at have lidt assistance fra min rådgiver. Jeg havde fra flere af mine ældre venner hørt, at udbetalt folkepension ikke var for noget at regne, og dette har jeg nægtet at tro på – lige indtil i fredags, hvor der bottom line stod, at der fra 1. august hver måned vil blive indsat den nette sum af kr. 3.200 efter skat på min konto. Retfærdigvis skal det siges, at beløbet bliver toppet op med lidt ATP, som jeg selv har indbetalt til, så den samlede overførsel bliver 4.300.
Selvom vi siger, at vi i Danmark lever i et velfærdssamfund, er det sandt for dyden ikke noget stort beløb, og var der ikke indtægter andre steder fra ville det i hvert tilfælde kræve omgående neddrosling af levestandard med en oktav eller to. Eller indkvartering i aftægtsbolig i et baghus hos næste generation.
Heldigvis har jeg gennem et langt arbejdsliv fået sparet op til en god pension og også fået lagt lidt ekstra til side hist og her, men selvom jeg nu runder det magiske tal, har jeg ikke lyst til at trække mig tilbage – hverken arbejdsmæssigt eller politisk. Jeg er stadig fuld af energi og har både overskud og lyst til at arbejde efter de 67. Jeg tror ikke det bliver så stort et problem, som mange frygter, hvis grænsen for pension fortsat hæves i takt med, at vi heldigvis bliver ældre.
Selve folkepensionen er kun en del af den samlede økonomi, hvis man vil fortsætte sit liv i den tredje alder på nogen lunde samme niveau, som i “velmagtsdagene”. Derfor er min opfordring til yngre på arbejdsmarkedet: Hold ikke igen med at knalde penge ind på din pensionsopsparing. Folkepensionen strækker som nævnt kun et stykke hen ad vejen. Og den der med, at man ikke bruger nævneværdigt med penge, når man nærmer sig 70-årsalderen – den holder altså ikke et meter. Den gælder i hvert tilfælde ikke for de folk jeg omgås. Altså generationen fra hækbølgen af 68-generationen og ned til min egen alder. De fleste af dem jeg kender vil have otium på 1. klasse. For dem er det ikke nok kun at passe børnebørn, spille seniorgolf, gå til bankospil om onsdagen og så tage med på en bustur ned til Otto Duborg hver anden måned for at købe billige Maribo-pilsnere.
Nej de vil stadig leve det gode liv, og mange af dem har også foretrukket en successiv tilbagetrækning, så man ikke går fra 180 til 0 hen over et månedsskifte. Og i samfundet har vi brug for det grå guld på arbejdsmarkedet. Det gælder bl. a. inden for sundhedsvæsenet, hvor mange både læger, sygeplejersker og sundhedsassistenter giver et uundværligt nap med nogle timer om ugen. Men det gælder også andre, som har taget retrætejobs med udbringning af mad og blomster, bogholderiassistance, servering, og hvad ved jeg. Ja hvordan skulle vi være kommet helskindet igennem coronaperioden, hvis ikke de ældre læger og sygeplejersker havde rejst sig op på bedste Holger Danske-maner.
Samfundet har brug for dem, og det grå guld har i mange tilfælde også stor glæde af det. Både for fortsat at have en afvekslende hverdag med indhold og så for at forsøde tilværelsen lidt, inden man når til 4. og sidste “quarter” . En såkaldt win – win – situation. Ja det er jo lige før vi skal til at tale mere om ressource-gruppen frem for ældrebyrden.
Med venlig hilsen
BO JENSEN
Regionsrådsmedlem – Region Midtjylland
Gruppeformand Liste C
Medlem af Forretningsudvalget
Medlem af Hospitalsudvalget
Fmd. for særl. udv. til fremme af nære sundhedstilbud