Man skal lægge ører til meget

På torsdagens debatsider i Midtjyllands Avis blev mine regionsrådskolleger Annette Roed og Martin Jakobsen fra Silkeborg og ikke mindst mig selv udsat for voldsom kritik og skyld for næsten alt muligt ulykke til skade for Silkeborg Sygehus.

Til trods for, at det nok lige præcis os tre, der i den igangværende fase har talt Silkeborg Sygehus dag, og i den grad bidraget til mange positive tiltag i den videre udvikling af fremtidens nichehospital i Region Midtjylland. Men som tidl. landstræner Richard Møller Nielsen udtalte. “Et gammelt fynsk bøgetræ ryster ikke bare fordi nogen gnubber sig op af det”. Det samme er tilfældet med et midtjysk egetræ.

Men det har fået mig til at begå følgende læserindlæg som bringes i MJA lørdag.

—

Mere end småkager men ikke et rigshospital

Jeg var ved at træde ud af pedalerne, da jeg under min morgenspinning i torsdags – i øvrigt i Silkeborg – faldt over Poul Berggrens debatindlæg i Midtjyllands Avis nye morgenudgave.
Her fremgik det, at Silkeborg Sygehus kun har fået småkager i Regions Midtjyllands 2025-budget og, at 5 millioner ikke er for noget at regne.

Jeg må helt ærligt indrømme, at jeg kommer i tvivl. Har Poul Berggren ikke læst budgetforliget? Eller har han ikke forstået det, eller vil han ikke forstå det forlig, som jo blev tiltrådt af samtlige 20 medlemmer, der repræsenterede alle regionsrådets partier – også Venstre, som Poul Berggren jo selv er medlem af. Og på hvis stemmer han nu er kommet ind i regionsrådet. Og som vi må forvente, at han også selv stemmer for, når det kommer for i Regionsrådssalen den 25. september.

Jeg er selv ret ny i parlamentarisk sammenhæng, men i de to år jeg har siddet længere end Poul Berggren, har jeg lært, at hvis man vil øve indflydelse og opnå resultater i politik – også regionalt – er det en nødvendighed at arbejde sammen til flere sider og påvirke konstruktivt og ikke mindst blive ved forhandlingsbordet. Man opnår ikke noget ved at kravle op i et træ som

Poul alene i verden.

Fra den nye periodes start var vi i den seksdoblede konservative gruppe enige om, at vi ville være borgerlige stemmer, der arbejdede og søgte indflydelse. Og det synes jeg i den grad vi har levet op til – også i beslutninger omkring Silkeborg Sygehus. Det var os, der stædigt holdt fast i, at de 78 afsatte anlægsmillioner skulle udmøntes her i 2024, og det er på dagsordenen i Udvalget for bæredygtighed, teknologi og anlæg allerede i næste måned. Nu er helhedsplanen ved at være klar, og der tegner sig et billede af, hvad hospitalet skal indeholde. På den måde kan vi benytte midlerne bedst muligt til et hospital til fremtiden og ikke til fortiden. Om det så er nok for Poul Berggren og andre er jo svært at sige, men man sidder efterhånden tilbage med en opfattelse af, at der først er tilfredshed den dag Rigshospitalet flyttes til Silkeborg, og det kommer næppe til at ske – heller ikke med en eventuel ny strukturreform.

Ud over de 5 millioner, som hospitalsledelsen nu arbejder intenst med, hvordan man får mest mulig sundhed ud af, så er der også afsat 13 millioner kroner af de såkaldte demografimidler til fordeling mellem Hospitalsenheden Midts fire sygehuse, hvor man allerede nu kan begynde at spore endnu mere samarbejde, tyngde og kritisk masse efter at de to medicinske afdelinger i Viborg og Silkeborg er lagt sammen.

Det er rigtigt at fire hjertelæger fratræder. En går på pension og en rejser af helt andre årsager, Men så skal vi ikke glemme at mange nye dygtige speciallæger frekventerer Silkeborg et par gange om ugen, hvilket gør, at der nu tilses og behandles flere hjertepatienter i Silkeborg end nogen sinde tidligere.

Poul Berggren glemmer også, at der er blevet afsat hele 25 nye millioner til udbygning af det nære sundhedsvæsen, hvor vi oven i købet har nedsat en task force – et såkaldt paragraf 17 stk. 4 udvalg, der skal se på, hvordan vi organiserer os med røntgen, blodprøvetagning og sundhedshuse i det hele taget, så en del af behandlingen rykker tættere på borgerne. Som Sundhedsstrukturkommisionen i øvrigt også anbefaler uanset, hvilken af de tre strukturmodeller regering og Folketing end måtte vælge at gå med.

Jeg synes at tiden er kommet til, at Poul Berggren og andre skal lade de nye tider og det nye set up få en chance og så prøve at spille med og ikke være i konstant opposition til beslutninger, der uanset om man kan lide dem eller ej er truffet på temmelig store demokratiske grundlag. Hospitalsledelsen og de enkelte chefsygeplejersker og cheflæger rundt på afdelingerne har ydet en kæmpe indsats for at få tingene til at fungere – og det kører faktisk rigtig rigtig godt, hvis man bevæger sig rundt på gangene – både i Viborg og i Silkeborg. Men det er der bare ikke rigtig nogen, der står frem og siger. Det gør jeg hermed, og vil gerne give personalet begge steder en anerkendelse for det udførte arbejde i transaktionsfasen, som varer lidt endnu. Rom blev som bekendt ikke bygget på en dag, men det ændrer ikke ved, at det er et pragtfuldt sted at opholde sig.

Som Poul Berggren skriver, er alle sygeplejerskerne ikke flyttet med til Viborg – og det er helt OK. Jeg er lige så glad som Poul Berggren for, at stavnsbåndet blev ophævet for mere end 240 år siden, og jeg glædes også over, at tingene er ved at have løst sig, så der ikke er vacante stillinger i Viborg, som mange frygtede. Alle der bliver indlagt på medicinsk afdeling – også borgere fra Silkeborg Kommune – bliver taget godt imod, og bliver både helbredt og lindret, som det er et sygehus fornemmeste opgave at udføre.

Lad os nu komme ned fra skydetårnene og op af skyttehullerne, og så i et konstruktivt samarbejde bidrage til, at Silkeborg Sygehus fortsat udvikles.

Venlig hilsen
B. Bo Jensen
Regionsrådsmedlem – Region Midtjylland
Gruppeformand Liste C
Medlem af Forretningsudvalget
Medlem af Hospitalsudvalget