Så fik vi spareplan på plads

To måneder efter 2. behandling af Regions Midtjyllands budget for 2024 og efter gennemgang af ikke færre end 920 høringssvar på mere end 2.000 sider, og afholdelse af en lang række debat- og borgermøder over den ganske region lykkedes det onsdag aften på et budgetmøde i Skive, at nå frem til at forlig om Region Midtjyllands sparekatalog for 2024.
Syv partier står bag beslutningen om nødvendige besparelser på 237 millioner kroner, og det betyder, at budgettet for 2024 med al sandsynlighed bliver stemt igennem af minimum 34 af Regionsrådets 41 medlemmer, når vi mødes til årets sidste Regionsrådsmøde i Viborg den 20. december.
Siden det oprindelige forslag blev sendt i høring den 6. november, er der foretaget nogle væsentlig ændringer, som et resultat af den demokratiproces, der nu en gang er en del af et budgetforlig, og det med at politikere og embedsmænd ikke lytter til borgere og interessegrupper er i min optik modbevist med det forlig, der er landet.
Heldigvis blev vi lige før gong-gong’en lød hjulpet fra Christiansborg med 10 mio. i 2024 og 15 mio. i 2025 til nære sundhedsforanstaltninger. Og det betød, at vi næsten kunne få finansiering til at fastholde den vigtige 7. akutlægebil i Silkeborg og samtidig finde plads til yderligere tre akutbiler – nu bemandet med en paramedicinere – til Grenå, Ringkøbing og Lemvig. Dette giver glæde og ro – både i regionens næststørste kommune og i vandkantsområderne.
Og så lykkedes det at fastholde det højt specialiserede NISA-intensiv-afsnit i Silkeborg, som tager sig af den første genoptræning af svært hjerneskadede patienter. Det er et nichefelt med landsdelsfunktion som man har varetaget med gennem 15 år, og bevarelsen betyder, at der vil kunne opnås synergieffekter med anæstesilægerne, der også kan tage sig af overnattende patienter på afdelingen for planlagt kirurgi, når dette er påkrævet. Og som vil være en nødvendighed, når aktiviteten her skal øges i forbindelse med påtænkt hjemtagelse af operationer fra privathospitalerne.
Konkret vil det betyde, at der bevares i størrelsesordenen 40 stillinger i Silkeborg, og det indebærer, at den samlede reduktion på Aarhusbakken bliver nu ”kun” på ca. 100 stillinger i forhold til de 915 årsværk vi kender i dag.
Det er beklageligt, men det er det muliges kunst, som er foregået via en demokratisk proces og som vedtages af næsten 83% af regionens folkevalgte politikere.
Og hermed kan Silkeborg Sygehus fortsætte – ikke som det kommunehospital det var en gang – men som en specialiseret niche- og uddannelsesinstitution og stor vidensarbejdsplads lige midt i Silkeborg med mere end 800 årsværk. Men det kræver også, at vi igen kommer i samme båd og i en positiv dialog mellem ansatte på sygehuset, silkeborgensere, forvaltningen i Viborg og os politikere. Pælesidning bidrager som bekendt normalt ikke til bruttonationalproduktet, men den dialog, der er kørt, har været sund, og har også ført ændringer med sig. Men nu skal Silkeborg Sygehus snakkes op og ikke tales i graven med dommedagsprofetier. I så fald risikerer vi, at personalet bliver utrygge og siger op, lige som for få nye tør søge dertil. Så vil vi komme til at opleve en negativ spiral, hvor det bliver umuligt at fastholde det plansatte medarbejderantal og de ønskede speciale-områder, og så får vi først balladen: Med ingen sygehus i byen. Som de i øvrigt har oplevet i andre byer som Holstebro, Skive, Lemvig, Ringkøbing, Odder, Skanderborg, Lemvig og Tarm. Ganske vist ikke byer helt stå store som Silkeborg men med væsentlig større afstand til et supersygehus eller et regionshospital.
Jeg håber af al mit hjerte, at den del af det medicinske personale i Silkeborg, som bliver bedt om at flytte med til akuthospitalet i Viborg tager imod opfordringen, også selvom det indebærer besvær og forandringer. Somme tider skal der lukkes en dør for at der kan åbnes en ny eller to med de muligheder dette giver. Vi var i Regionsrådet tvunget til at finde store besparelser – og så tog vi fat i noget der battede – oven i købet efter Sundhedsstyrelsens anbefaling, al den stund de helst kun ser akutmedicinske sengepladser på sygehuse, der har akutfunktion.
Det var de store punkter i onsdagens spareforlig, og hertil kan nævnes, at de arbejdsmedicinske klinikker i Skive og Gødstrup får lov at fortsætte, ligesom der heller ikke reduceres i åbningstid og kapacitet på øjenafdelingen i Gødstrup.
Det har været en hård men også spændene og lærerig proces at sidde helt tæt på. Jeg er kommet i sundhedsmæssig og parlamentarisk voksenlære skal jeg hilse og sige, men ingen er som bekendt for gammel til både og lære og blive klogere, og ledighed kan jo som bekendt være roden til meget ondt.
Med venlig hilsen
Bo Jensen
Ikast
Regionsrådsmedlem
Valgt på liste C