Valget er mit….

På søndag er der præcist et halvt år til valget til de næste fire års 98 byråd og nu kun fire regionsråd i Danmark.

Jeg blev jo som bekendt valgt som spidskandidat for konservative i Region Midtjylland tilbage i september, men efterfølgende var der jo pludseligt rejst tvivl om min valgbarhed. Min tidligere regionsrådskollega Ulrich Fredberg havde jo meldt mig til politiet, for det han mente var æreskrænkelse. Og da lovens lange arm afviste at tage sagen op, klagede doktor Fredberg til selveste statsadvokaten. Jeg har aldrig hørt fra hverken politi eller statsadvokaturen, men har nu af bagveje fået konstateret, at sidste instans har afvist anklagen lige så pure som politiet. Og det er jeg selvfølgelig glad ved, når man nu stiller op for “lov- og ordentlighedspartiet”, som mine politiske kolleger i regionsrådet ynder at kalde os konservative, når de skal være rigtig sjove… Men det lægger vi gerne både øre og ryg til.

For selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt og udvise sømmelig adfærd. Men inden vingerne vokser op på ryggen af mig, er jeg nødt til at gå i skriftestolen og erkende, at jeg inden for de sidste fire uger har fået tre bøder. En for at køre for stærkt lige syd for Ilskov på vej til temadag på sundhedshuset i Skive. Jeg havde min gode partikollega – hospitalsudvalgsformand Purnima Erichsen med i bilen, og hun talte så meget, at min opmærksomhed på speedometeret blev forstyrret. Det gav desværre et lille klip i kortet, så nu skal jeg i den grad køre ordentligt – ja nærmest som en blødhatskører de næste tre år. For jeg får jo næppe Purnima til at tage bare en lille del af skylden….

De to andre hører til i kategorien “dummebøder”. Jeg har nemlig fået hele 2 (to) parkeringsbøder af hver 950 kroner for at parkerede om aftenen på HK’s ellers helt tomme parkeringsplads på Vestergade 43 I Herning – lige over for Pure Gym.

Selvom det ikke lige kan ses, er jeg faktisk rimelig flittig spinningekvilibrist og jeg parkerede på nogen lunde samme plads både den 26. og 28. april.
Jeg var lidt sent på den den første dag, og overså, at der først var gratis parkering på pladsen efter kl. 21.00, selvom der stod 20 gabende tomme parkeringspladser.
HK har åbenbart indgået overvågningssamarbejde med Oparko, som er et af de lustepuster-selskaber, der udsteder usynlige parkeringsbøder. Havde de sat en strimmel i vinduesviskeren første gang, havde jeg selvfølgelig ikke gentaget forseelsen.

Og så venter de behændigt 14 dage med at sende bøden, så man kan nå at få bilisterne til at gå i flere gange. Jeg håber så sandelig ikke, at nogen af HK’s egne medlemmer er røget i fælden og udsat for samme uhyrlige bondefangeri. 950 kroner er min optik mange penge. Det var præcist så mange penge, som der i TV-reklamens barndom i Danmark skulle til for at gøre en mand glad med 4 nye Viborg-dæk i Hjulcentret. …

Jeg er normalt også en glad mand. Men her blev jeg en sur mand. Sur på Oparko, sur på HK over at entrere med et selskab med så lav forretningsmoral og frem for alt gal på mig selv, over ikke at have udvist mere påpasselighed – både med hastighed og parkeringssløseri, så min kvote til bøder for 2025 er nu mere end opbrugt. Der skal jo også være lidt at køre valgkamp for.
Men jeg vil til enhver tid bakke op om lovforslag, der forbyder uddeling af “hemmelige” og usynlige P-bøder. Men det er næppe noget vi kommer til at arbejde med i regionsrådsregi – heller ikke med den nye struktur, men nu kom jeg af med det, og håber at nogen på Christiansborg læser med. Eller at HK og andre stiller større etiske krav til deres samarbejdspartnere fremadrettet.

Færdigt arbejde i særligt udvalg

Det har været en hektisk uge, hvad angår regional politik.

Torsdag havde vi møde i Løn & Praksisudvalget under Danske Regioner. Mandag var der konference i Silkeborg om rekruttering af fremtidens medarbejdere til det danske sundhedsvæsen, og tirsdag en stor dobbeltwhopper. Først fem timers møde i Forretningsudvalget og så blev der afsluttet med det, der skulle blive det sjette og sidste møde i det særlige udvalg til styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Et udvalg som blev nedsat efter budgetforliget i efteråret, hvor jeg blev sat i spidsen for en 11 mand stor forsamling, som fik i opdrag at komme med et bud på, hvordan vi bedst muligt anvendte de ekstra bevilgede 25 mio. ikke kun i 2025 men også i årene fremover.

I Region Midtjylland ville vi imødekomme den nye sundhedsstruktur, hvor stadig flere funktioner skal foregå i den nære primærsektor, og det har været en vanvittig god og spændende proces. At få syv politikere fra hele spektret, to højt estimerede alment praktiserende læger, en praktiserende speciallæge og en professor i palliation til at få vidt forskellige holdninger og ønsker til at indgå i en fon med seks ingredienser. Udvalget var godt sekunderet af medicinske og tunge administrative medarbejdere fra hospitalerne og fra forvaltningen, og som udvalgsformand bliver man lidt stolt, når vi efter et halvt års arbejde kunne fornemme den hvide røg komme op af om ikke skorstenen, så da det gamle mølletårn op Skottenborg i Viborg.
Sløret for udvalgets prioritering og anbefalinger løftes i næste uge, og skal herefter til sanktionering og bearbejdning først i fire stående udvalg, dernæst i FU, inden det forhåbentligt kan godkendes på regionsrådsmødet den 25. juni.

Jeg er overbevist om, at det allerede fra efteråret bliver til gavn og glæde for ikke kun borgere og patienter, men også de mange kompetente personer, der har det daglige virke i Region Midtjyllands sundhedsvæsen.

Jeg vil slutte dette opslag med at takke regionsrådskollegerne for at de viste mig tilliden med formandshvervet. Og “tak for kampen” til udvalget for en dynamisk proces, hvor der blev fightet, givet og taget med patienternes ve og vel som den klare ledestjerne.

Med venlig hilsen
BO JENSEN
Regionsrådsmedlem – Region Midtjylland
Gruppeformand Liste C
Medlem af Forretningsudvalget
Medlem af Hospitalsudvalget
Fmd. for særl. udv. til fremme af nære sundhedstilbud