1 2 3 4 TAK
Så gik bommen ned. Her til middag lukkede jeg for optagelse på “positivlisten”, som kom til at tælle ikke færre end 1.234 personer, som sagde ja til at melde sig som anbefalere af mig til Regionsrådsvalget i morgen. Jeg kan lige så godt sige det lige ud: Jeg er pave stolt, ydmyg og beæret over, at det siden starten af august er lykkedes, at samle så mange gode navne. Hermed slog vi rekorden fra 2021 med 104 anbefalere. Og tænk så: Hvis alle i netværket finder to i deres netværk ? – Så er der pludseligt lagt op til et stort valg, selvom det jo ellers kunne minde om et albansk pyramidespil… Men i krig, kærlighed og en valgkamp gælder alle kneb.
Ved sidste valg fik jeg 3.972 personlige stemmer og partiet opnåede valg af seks mandater. Hvordan det kommer til at gå denne gang, ved vi først sent natten til onsdag, hvor vi kender mandatfordelingen, og så i løbet af torsdagen, når de enkelte rådhuse og afstemningssteder har fået talt de personlige stemmer op. Så vi må altså væbne os lidt med tålmod, inden spændingen udløses som kulminationen på to måneders – eller jeg vil snarere sige fire års – valgkamp.
Min dag i morgen starter kl. 7.00 i IBF Arena, hvor vi, der er valgtilforordnede, møder ind og gør klar, så valghandlingen kan starte præcis kl. 8.00.
På den måde går tiden ikke lige så langsomt som juleaftensdag. Jeg håber, der bliver høj valgdeltagelse og travlt ved valgbordene, men jeg skal nok huske selv at stemme. Og jeg går ikke og putter med det: Jeg stemmer på mig selv, selvom det ikke lyder særligt pænt. Men når 1.234 andre kan gøre det, så kan jeg vel også…
Når valgstedsformand Palle Høj og valggeneralinden Lone Neldeberg lukker valghandlingen i Ikast kl. 20.00, sætter jeg mig i bilen og drøner til Viborg.
Her har jeg bestilt et hotelværelse op Peak12 – 75 meter fra Regionshuset på Skottenborg, hvor alle regionale stemmer samles, lægges sammen og mandaterne fordeles, mens politikkerne venter i spænding. Herefter går konstitueringsforhandlingerne for alvor i gang, og jeg tror godt klokken kan blive både 3 og måske 4, inden man kan lægge hovedet på puden efter, at kongekabalen er lagt.
Dagen i går blev brugt på finpudsning af detaljer, opslag på sociale medier, og så var det ellers planen, at Birgit og jeg skulle ud og dele de sidste flyers ud. Men pludselig havde hun arrangeret kunstudstilling, hvor hun med to veninder drog afsted til Trapholt for at opleve Michael Kviums store separatudstilling.
Og så måtte jeg jo gå selv ud i finregnen og oven i købet have den unge Venstre-løve i byrådet Andreas Würtz Knudsen til at forevige mig og min Fjällräv foran mit store billboard foran Føtex. Lige over for Rådhuset, og dette område er rent skiltemæssigt Ikasts svar på Times Square lige i denne valgtid.
Herfra gik turen ellers ud til Ikasts sydlige udkant, hvor vi skulle mødes til spisning hos gode venner kl. 18.
Jeg kom af med 800 flyers og programerklæringer og fik tilbagelagt næsten 7 km. Uden hjælp fra fruen måtte jeg jo zigzagge ned ad gaderne. Jeg gik faktisk lidt og tænkte på, at man skulle have været gift efter “den gamle ordning”.
Da vi blev gift for 7 år siden, krydsede jeg af i “ny ordning”, og jeg vil opfordre vordende brudgomme til at overveje, hvilken rude man krydser af i…. min elskede svigermor havde aldrig ladet sin mand stå med det alene..
Da pigerne kom hjem fra Kolding, kunne jeg heldigvis fornemme en smule medlidenhed, som jeg sad der kold, våd og forpjusket. Jeg tror faktisk hun havde en snert af bondeanger – ellers var hun aldrig stået op kl. 5.45 her til morgen og hjulpet med at fylde propagandamateriale i 700 postkasser i Ikasts midt- og nordby. Og hun er i øvrigt slet ikke konservativ. Men nu er hun jo ved at blive ældre, og så er det heldigvis sådan, at mange bliver klogere med årene…
Men tak til Birgit og tak for hendes overbærenhed med en lidt distræt og til tider fraværende mand i valgkampen. Og tak til alle, der har lagt navn og støtte til min kampagne. Og ikke mindst tak til dem, der “krydser mig af” i morgen.