MONA KOM FORBI

og kastede glans over eventen, da vi lørdag formiddag var fire konservative kandidater, der havde sat hinanden stævne på Clemens Bro på Strøget i Aarhus for at tale regions- og sundhedspolitik med de mange, der defilerede forbi i det flotte men råkolde danske efterår, hvor der var lav sol over den jyske hovedstad. og minsandten om ikke moder Mona – alias vores partiformand Mona Juul lagde vejen forbi i sit travle lørdagsprogram, der også bød på besøg i Kolding og Vejen for den travle dame.
I Aarhus kom hun ud over jeg i selskab med de tre lokale kandidater. Susanne Lund fra Kolt-Hasselager, hospitalsudvalgsformand Purnima Erichsen og unge Oliver Karlebjerg, der læser jura på AaU.
Og vi kunne glæde os over, at folk interesserer sig for region og sundhed, og at mange allerede havde stemt – endog på os… Det sagde de i hvert tilfælde, og det giver jo begrundet håb om, at den fremgang fra 5,5 til lige knap 8%, som konservative er spået i de seneste to offentliggjorte meningsmålinger ser ud til at holde. På samme måde som vejret, og det tyder jo godt for valgdeltagelsen.
Regn og rusk har jo før holdt specielt de ældre vælgere hjemme, men dette skulle ikke blive nogen hæmsko i morgen.
Inden jeg kørte hjem lørdag slog jeg lige turen forbi Risskov. Her spiste jeg en god italiensk frokost på Restaurabt Piccolo sammen med min elskede gamle faster, der holder 90 års fødselsdag næste lørdag på Varna. Og hendes et halvt år yngre mand. Hendes kussine på 80 stødte også til i selskab med sin nye kæreste, der der er et par år ældre.
De nyder alle otium på livets solside, selvom der selvfølgelig også har været bump på vejen af helbredsmæssig karakter. De er blevet helbredt for kræft, små blodpropper, nye hofter og lidt andre dårligdomme, men de er glade for, at de bor i den region i Danmark, som har det bedste sundhedsvæsen i konkurrence med 4 andre.
De var i hvert fald ikke interesseret i at få det hele lavet om og skiftet ud som unge Jakob Søgaard Clausen fra Inger Støjberg-demokraterne, den “radigale” Hanne Roed (hun var virkelig gal, og det plejer hun ellers ikke at være) og Mette Nielsen, som i øvrigt kalder sig velfærdsdemokrat. I hvert tilfælde som de gav udtryk for det i TV MidtVests debat torsdag aften.
Men de må møde nogle andre mennesker eller komme på nogle andre sygehuse end jeg gør. Og jeg kommer ellers vidt omkring og møder utroligt mange tilfredse patienter og pårørende, der skamroser vores hospitalsvæsen. Men “sådan er der så meget”, som han skrev i sin tid den gode Finn Søborg, som var min favoritforfatter, i min ungdom.

Læs mere