Der sker ting og sager

Efter en veloverstået sommerferie i Skagen med tid til afslapning og hygge med familie og venner og så en kæmpe oplevelse med seks OL-dage i Lille og Paris, er jeg nu kommet tilbage i det regionale arbejdstøj.

Og man må sige, at der i den grad sker noget. I foråret blev jeg udnævnt til formand for den seks mand store konservative regionsrådsgruppe, og her pr. 1. september træder jeg ind i Forretningsudvalget som afløser for Stine Damborg Hust, der nu intensiverer sine byrådsambitioner i Viborg yderligere.

Samtidig med dette har mine gruppefæller og regionsbestyrelsen peget på mig, som ny spidskandidat til Regionsrådsvalget, hvis der vel at mærke stadig skal være regioner i Danmark. Et valg der i så fald skal afholdes i november 2025.

Valget af mig som spidskandidat er dog under forudsætning af, at de menige medlemmer af partiet godkender bestyrelsens prioritering af de fire øverste kandidater på listen, som er vi fire fra det nuværende regionsråd, der har sagt ja til at fortsætte, hvid vi vel at mærke kan opnå genvalg.

Dvs med Purnima Erichsen fra Aarhus, Mette Guldberg fra Herning og Lau Sørensen fra Vinderup på de tre følgende pladser til den opstillingsgeneralforsamling, som finder sted i Silkeborg den 2. september.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er beæret over den tillid og opbakning, der er blevet vist mig fra alle sider. Jeg går så ydmygt som jeg nu kan ind til opgaverne og udfordringerne, og er klar over, at det kommer til at kræve endnu mere tid til mødeaktivitet og forberedelse. Men det er gået i blodet på mig, og jeg har tiden og lige så vigtigt opbakningen på hjemmefronten, selvom der også er blevet mere at se til her.

Vi har nemlig fået en ”plejesøn” på 14 år – en stor frisk dreng fra Broager, der prøver sit målmandstalent af på Guldminen. Han har stof i sig til at blive en ny Peter Schmeichel, og så er han enhver plejemors drøm.

Og så har mit første barnebarn set dagens lys. Det er Bjørn Gunnar, som kom til verden den 14. august i Singapore, og jeg er i skrivende stund på vej ud til ham.

Der er sandt for dyden langt til Singapore skal jeg hilse og sige, men hvad gør man ikke for at komme ud og se, opleve og mærke første udgave af den næste generation?

Indlæg fra konservative til 1. behandling af budget

Inden turen herud nåede vi i Regionsrådet både en 2-dages budgetkonference og så Regionsrådsmøde i onsdags. Her var det vigtige budget for 2025 til 1. behandling, og som jeg lyttede mig til, tror jeg også vi kommer igennem med er relativt bredt forlig denne gang, når forhandlingerne hen over efteråret går ind i de afgørende faser.

Som gruppeformand og ordfører var jeg på med følgende indlæg på vegne af Det konservative Folkeparti:

Der var en gang en der sagde, at det var nemmest for arvingerne at nå til enighed, når der ikke var andet at arve fra forældrene end de tomme flasker.

Lidt på samme måde var det i fjor, da vi på samme tid af året stod over for en gigantisk spareudfordring, hvor vi skulle reducere regionens udgifter med i størrelsesordenen ¼ mia. kr.
Her var krybben tom, men hestene bed heldigvis ikke ret meget af hinanden – og det lykkedes jo rent faktisk at få – jeg mener det var 35 af salens 41 medlemmer til at stemme for, det ubehageligt nedskårede budget.

I år er situationen heldigvis anderledes. Dels har de greb og de værktøjer vi tog i brug sidste år virket – også på den korte bane – og dels lykkedes det de forhandlere, der repræsenterede Danske Regioner ved forsommerens forhandlinger med finansministeren og sundhedsministeren, at få forhandlet en aftale igennem, der gav bedre levevilkår og luft i skljortekraven for 2025 og som noget ganske specielt også et her-og-nu-tilskud til regionernes udfordrede 2024-regnskaber.

Selvom der på ingen måde er tale om et økonomisk slaraffenland eller et ta – selvbord, rummer dette års budgetforhandlinger muligheder for politiske prioriteringer, og det er vi fra konservativ side særdeles tilfredse med.

Som anført på budgetseminaret for en uge siden, mener vi at tiden er kommet til, at vi fra Regionens side får færdiggjort udviklingsplanen for Silkeborg Sygehus, så vi en gang for alle får understreget, at vi udvikler Silkeborg Sygehus på visse felter, og at institutionen ingen lunde er under afvikling, som det ellers hævdes fra flere sider. Vi skal i samarbejde med hospitalsledelsen og regionens øverste forvaltning have fastlagt, hvilke aktiviteter vi med fordel fremadrettet kan henlægge til og afvikle i Silkeborg – her tænkes på både udvidelse af den ortopædkirugiske aktivitet og eventuel oprettelse af friklinikker med forskellige specialer på flere af hospitalets afdelinger. Når vi har fået dette fastlagt, kan vi også detailprojektere, hvad de afsatte 78 anlægsmillioner skal bruges til. Det skylder vi patienterne, det skylder vi borgerne i Silkeborg, personalet derude og ikke mindst ledelsen af sygehuset og faktisk også os selv. Men for at bevare vores troværdighed, skal vi ikke ud at love noget før, det er lige så sikkert som stjernen os over, at septembers himmel er så blå, som det så smukt synges.

Lad os håbe det også kommer til at være tilfældet i år. Vi har vist lidt solskin til gode fra den gang det skulle have været højsommer.

Med venlig hilsen
B. Bo Jensen
Regionsrådsmedlem
Gruppeformand for liste C
Medlem af Hospitalsudvalget