Nu er det ganske vist

Uge 36 har været en både skelsættende og hektisk uge i regionsrådssammenhæng.

Mandag blev jeg formelt udnævnt som spidskandidat for Det Konservative Folkeparti til regionsrådet i november 2025 – hvis der vel at mærke fortsat skal være regioner i Danmark fra 2026 og frem.

Og tirsdag lykkedes det en gruppe på 20 af regionsrådets 41 medlemmer at nå til enighed om budgettet for Region Midtjylland for det herrens år 2025. I modsætning til i fjor ser det ud til, at alle regionsrådsmedlemmer bakker op, med mindre vi mod forventning bliver udsat for en afhopper, når der skal stemmes endeligt ved Regionsrådsmødet lige før jul.

Stolt og ydmyg

Jeg er både stolt og ydmyg over, at såvel regionsbestyrelsen, mine fem gruppefæller i regionsrådet og samtlige 60 fremmødte partigræsrødder ved opstillingsmødet i Silkeborg pegede på mig. Enstemmigt og uden modkandidat. Og jeg sværger ved tro og love på, at jeg vil gøre mit bedste for at leve op til tilliden, selvom min gamle mor altid sagde, at det var en dum ting at sværge.

Jeg håber, vi får et lige så stærkt hold som i indeværende valgperiode, og derfor er jeg glad ved, at Purnima Erichsen, Mette Guldberg og Lau Sørensen har sagt ja til at stille op på de tre følgende pladser.

Og så fik vi godkendt de første 2/3 af det kandidatfelt, der kommer til at tælle mellem 20 og 30 navne. Deres rækkefølge bliver fastlagt i starten af 2025, hvor der også gerne skulle være repræsentanter fra samtlige 19 kommuner i regionen.

Men som nyudnævnt spidskandidat har jeg det lidt som en kastreret hankat, der hyler uden at vide hvorfor. Uvisheden om hvad der skal ske regionalt og i hele sundhedssektoren er ved at brede sig – både politisk og i stabene rundt om på landets regionshovedkontorer, hvor der sidder meget mega kompetent arbejdskraft. Så derfor kære politikere på Christiansborg: Se nu at få taget den beslutning. Det bliver ikke lettere af at udskyde. Tvært imod. Det vil være lettere for Mette Frederiksen og Troels Lund at få det som de og deres parti vil have det, end når Lars Løkke shiner. Det gjorde han ikke lige på TV i tirsdags.

Et robust forlig

Og så lykkedes det, efter lige godt 11 timers forhandlinger, at nå på plads og til enighed om Region Midtjyllands finanser for 2025. Også med de yderste fløje og repræsentanterne fra Silkeborgs opbakning.

Imponerende, at det kan lykkes at nå til enighed blandt så mange regionsrådsmedlemmer, der er valgt på forskellighed. Men det er under disse vilkår, at demokratiet trives optimalt, når alle er villige til at hugge en tå og kappe lidt af hælen for at få så mange af sine egne nøglepunkter prioriteret som muligt.

Og det vidner jo i bund og grund om, at sundhedspolitisk er mere sund fornuft end egentlig partipolitik. Fra begge fløje og indtil os på midten, er der jo enighed om, at det gælder om at holde befolkningen sunde og raske, og få dem behandlet bedst og hurtigst muligt, når hospitalsindlæggelse er en nødvendighed. På nogle sygehuse hvor både patienter og personale kan lide at være og arbejde. Så enkelt er det – bøjet i neon!

Fra konservativ side, har vi fået så mange af vores ønsker og lidt mere til med i forliget, som man kan forvente, når man trods alt “kun” sidder på 6/41 af indflydelsen.
Først og fremmest glæder vi os over, at vi via regionernes nye aftale med finansministeren, får mulighed for at bruge demografimidler på næsten 100 mio. i kapacitetsopbygning til fordeling mellem vores 6 sygehuse og psykiatrien.

Herudover har vi som gode konservative mærkesager fået prioriteret midler til både høreområdet og de mange ældre som stadig står i corona-kø til operation for grå stær.
Og så har vi fået bevilget 5 ekstra millioner, som sammen med de afsatte 78 anlægsmillioner, skal bruges til at sætte fart på den udviklingsplan, vi er ved at færdiggøre for hele det gamle sygehus på bakken i Silkeborg. Og hermed få ført bevis for, at vi ikke afvikler, men udvikler et nyt og lidt anderledes hospital end tidligere – med næsten lige så mange arbejdspladser.
Yderligere fik vi sat midler af til lederuddannelse af de mange læger, der står i spidsen for de mange afdelinger rundt på regionens hospitaler. Det er meget store organisationer de sættes i spidsen for – op til 250 medarbejdere -og så er det altså vigtigt, at man får de teoretiske værktøjer på plads til at lede.

Vi glæder os over, at der er sat midler af til AI. I den konservative gruppe tror vi nemlig på, at dette er et fænomen, der er kommet for at blive.

Hertil er der blevet plads til prioritering af psykiatriområdet, og når vi skal igang med 2. behandling vil vi gøre, hvad vi kan, for at der bliver tonet midler til et par speciallæge-ydernumre – gerne i de tyndt befolkede områder.

Afslutningsvist skal nævnes, at vi sætter 25 mio. af til styrkelse af den nære sundhed. Strukturkomisionen har jo givet et vink med en vognstang om, at en stor del af fremtidens helbredelse, skal ske ude i primærsektoren. Så vi begynder nu at redde op.

Ugen har været en god start på efteråret, og vi kan jo glæde os over, at septembers himmel er så blå, som det så smukt synges.

Lad os håbe det også kommer til at være tilfældet i år. Vi har vist lidt solskin til gode fra den gang det skulle have været højsommer.

Med venlig hilsen
B. Bo Jensen
Regionsrådsmedlem
Gruppeformand for liste C
Medlem af Hospitalsudvalget