Måtte julefreden sænke sig…

Inden julefreden for alvor sænker sig, vil jeg benytte lejligheden til at ønske glædelig jul og et godt nytår.

Det har været et hektisk år i regionsrådssammenhæng. Først med mave-tarm-sagen, og dernæst de voldsomme sparekrav vi herefter blev stillet overfor grundet uforudsete udefra kommende merudgifter til tilskudsmedicin og øget forbrug af alment praktiserende læger.

Dette har givet meget tumult – ikke mindst i Silkeborg, men jeg kan kun sige, at hvis ikke vi fra konservativ side havde valgt at være en del af forliget, ja så var det gået markant mere ud over hospitalet i midten. Men nu er jeg næst efter Ander Kühnau udskreget som den største skurk og syndebuk, og hvis der pludselig rejses en buste af mig i Silkeborg ved siden af Drewsen – ja så er det nok fordi, der er sket en fejl.

Jeg har i processen arbejdet alt hvad jeg har kunnet for, at der stadig står en stor vidensarbejdsplads i Silkeborg. Ikke et kommunehospital som i gamle dage, men en højt specialiseret institution. Og det har jeg det rigtig godt med – uanset hvad der bliver skudt mig i skoene i de daglige udgaver af Midtjyllands Avis og diverse sociale medier – for slet ikke at tale om direkte injurierende og truende personlige mails. Dem har jeg ganske enkelt valgt at sætte mig ud over.

Et nej havde været som et slag i luften

Tidligt i forløbet, da vi erfarede hvilken vej dette her ville gå, aftalte min partikollega Martin Jakobsen fra Silkeborg og jeg, at vi delte os op. Han ville stemme imod budget og sparekatalog, og jeg skulle gå med, og forsøge at påvirke tingene bedst muligt indefra.

Jeg kunne godt have fulgt Martin og de to andre frisatte løsgængere, men det ville have været et slag i luften til lige så lidt nytte, som da vi skrev nummerplader op som børn.
Jeg er gået ind i regionsrådsarbejdet for at være realpoitikker. Dette har givet mig en plads helt inde ved forhandlingsbordet. Og her har jeg/vi konservative bl.a. medvirket til følgende:

Konservative fingeraftryk

1. At der fortsat kunne være overnattende på ortopædkirurgisk afdeling i ugens første fire dage.
2. At NISA-afsnittet blev bevaret, hvilket betyder at ca. 40 arbejdspladser bevares
3. At anestesidøgnbemandingen bevares med de muligheder det giver for udvikling af den ortopædkirurgiske afdeling.
4. At akutlægebilen med udgangspunkt fra Kejlstrupvej bevares. Bl.a. takket være ekstra midler fra Christiansborg.
5. Vi arbejdede for, at Silkeborg Sygehus skulle være frihospital med egen ledelse. Dette ville imidlertid besværliggøre muligheden for Silkeborg som fortsat uddannelsesinstitution, hvorfor disse planer blev lagt i skuffen. Til gengæld arbejder vi nu fra konservativ side på, at gøre ortopædkirurgisk afdeling til friklinik med de fordele dette indebærer.
6. Vi havde fået igennem, at den nye specialtandplejeklinik, der skal bygges med ca. 35 arbejdspladser, skulle etableres i den nuværende medicinske afdeling i Silkeborg. Dette blev desværre forpurret – ikke mindst på grund af et håbløst martyrindlæg fra Ulrich Fredberg i Midtjyllands Avis.

Onsdag før jul blev det sidste Regionsrådsmøde i 2023 afholdt, og det var specielt det første punkt på dagsordenen – nemlig vedtagelse af et sparekatalog på 237 millioner kroner, der påkaldte sig mest opmærksomhed. En plan der bl. a. indebærer at 3 af regionens 10 lægeambulancer ændres til akutbiler med paramedicinere, en lang række administrative besparelser og sidst men ikke mindst lukning af 34 medicinske senge på Silkeborg Sygehus.

Specielt det sidste har haft megen mediemæssig bevågenhed i Søhøjlandet, og det var også årsagen til, at små 100 medlemmer af foreningen Støt Silkeborg Sygehus igen i går var mødt op i regionsrådssalen.

Men trods et sidste øjebliks ændringsforslag blev forligspartiernes sparekatalog vedtaget med 33 stemmer for og 7 imod.

Jeg var selv en del af den lange debat omkring det første af dagsordenens 47 punkter, og sagde bl. a. dette i mit indlæg:

Debatindlæg i regionsrådssalen

Det er vigtigt at huske på, at, når vi om lidt stemmer om Sparekataloget sker det på baggrund af en demokratisk proces.

Alle 41 medlemmer her i salen har gennem de sidste fem måneder brugt både døgnets lyse og mørke timer på at vurdere, hvordan vi bedst varetager og forvalter de midler der er stillet til rådighed på bedst mulig måde for alle regionens mere end 1,3 millioner borgere.

I et sådant forløb er det desværre en umulighed, at gøre alle tilfredse, men jeg vil gerne over for samtlige tilstedeværende her i dag præcisere, at ingen af de 34, der formentlig stemmer for dette sparekatalog synes det er særlig sjovt. Men en forbandet nødvendighed.

Men det har været en god demokratisk proces, hvor der på bagrund af analyser, debatmøder, læserbreve, ekspertudtalelser og høringssvar er blevet rettet ind og passet til, så godt som det har været muligt i en dialog mellem borgere, embedsværk, styrelser og os politikere.

Gennem debatten og lidt hjælp fra Christiansborg er det lykkedes bl. a. at bevare en akutlægebil i Silkeborg, tre akutbiler med paramedicinere i Ringkøbing, Lemvig og på Djursland og sidst men ikke mindst NISA-sengene med anestesidøgnbemanding i Silkeborg med de fordele dette i indebærer for den ortopædkirurgiske afdeling.

Det gør at vi også i 2024 og fremover står med en stor og vigtig institution med mere end 800 vidensarbejdspladser i Silkeborg.

Og når dagens beslutning har sat sig, er det mit og den konservative gruppes håb, at man vil kigge fremad og se på muligheder frem for umuligheder – ellers bliver det nemlig mere end svært at bevare Silkeborg Sygehus som den vigtige spiller i regionens sundhedsvæsen vi kender i dag – ganske vist i en tilrettet udgave. Og som den gode arbejdsplads ikke at forglemme. Og med en potentiel udvidelse og udvikling af de funktioner, som bevares på matriklen.

I et forløb som dette kan bølgerne gå højt, men med tid læges som bekendt også sår. Og somme tider sker der det, at når der lukkes en dør, så åbnes der ofte en eller flere nye.
Jeg vil advare interessegrupper og tidligere og nuværende ledende personer på sygehuset i Silkeborg mod at lægge sømmåtter ud på vejen fra Silkeborg til Viborg for den del af vores personale, der bliver bedt om at at flytte med de 35 km mod nord. Og det gælder både i forhold til læger, sygeplejersker og øvrigt personale – vi har brug for jer både nu og i fremtiden – det skal I vide. Men vi anerkender selvfølgelig, at stavnsbåndet blev ophævet i Danmark for mere end 235 år siden.

Det er mit og den konservatives gruppes håb, at julefreden og freden i de hele taget nu vil sænke sig over Midtjylland, og at vi så kan se fremad og tage plads på samme sider af bordet. Det har vi behov for.

Med venlig hilsen
Bo Jensen
Regionsrådsmedlem
Valgt på liste C