Det kan noget at blive pensionist …
Der er både fordele og ulemper ved at blive gammel.
I går trådte jeg formelt ind i den 3. alder som folkepensionist, da det jo de facto er 67 år siden min mor satte mig i verden på Fødselsstiftelsen i Aarhus kl. 4 om morgenen den 20. juli 1958.
67 år, en time og fem minutter senere stod jeg op sammen med hønsene for at lade mit kurfyrstelige vand, og her mødte jeg dette syn fra vinduet i vores soveværelse. Ganske enkelt den smukkeste morgen i 100 år, og jeg blev bekræftet i, at jeg lever og lever godt.Solopgang over Højen med mosekonen, der bryggede hen over Engklit eller Grønningen, som det fredede areal mellem Skagen og Gammel Skagen også kaldes.
Efter mit lille ærinde tog jeg nu 1,5 time mere på øjet, inden turen gik til bageren, og derefter på mountainbike 17 km med cykelholdet til Den tilsandede Kirke, gennem den delvist afbrændte klitplantage til Hulsig Hede, og så hjem til sommerhuset igen via grusvejen i ly af klitterne ud mod Vesterhavet.
Og her var min hustru gennem nu præcis 7 år, så flink – sammen med svigermor på 93 og min svigerinde – at stå med morgenbordet dækket til “det beskidte dusin”, som havde klaret strabadserne på årets indtil nu varmeste dag. Det foregik på terrassen i ly af hele to parasoller, hvor der blev sunget om at kaffen snart var klar på Svantes lykkelige dag, God morgen lille land, nu vi sad ved et morgenbord i Skagen, og såmænd også Thøger Olesens Sommer og sol, så det kunne høres helt ud på Flagbakkevej, hvor whiskybæltefolket så småt var på vej hjem efter en meterologisk historisk “uge 2900” på Skagen.
Da bulen var ryddet og svigermor havde klaret opvasken – begav vi os til stranden ved Nansbo, hvor det lykkedes at få Birgit ud i Skagerak hele to gange. Hun er typen, der normalt kun bader, når det bobler i kanten, og det må man sige, at det gør i disse dage.
Ingen strøm, ingen hestehuller, ingen sten, ingen tang, ingen krabber, ingen brandmænd, ingen vandmænd – og så kan man næsten gå halvdelen af vejen til Skotland på sandbund i 23 grader varmt vand. Og en strand, der ikke en gang er menneskefuld. Så er glasset altså mere end halvfyldt, og det er svært at forstå, hvorfor danskere rejser syd på om sommeren, som vi i øvrigt selv gør på lørdag, hvor vi afslutter ferien med en god uge i Marbella. Det var en vejrmæssig helgardering, vi lavede i januar, da Vor Herre og vejret nu og da har sveget os de seneste somre. Men i år havde det sandt for dyden ikke været nødvendigt.
Om eftermiddagen fejrede vi vores bryllupsdag med boller med tandsmør, fødselsdagslagkage med jordbær, makroner og flødeskum og så varm chokolade. Da det begyndte at vamle, blev der slået contra med først kaffe, og dernæst afkølet Bourgogne på vine af h.h.v. Pinot Noir og Chardonnay.
Det lykkedes lige nøjagtigt, at få gæsterne sendt afsted, så vi næsten kunne nå at få Højgaard-tvillingerne i klubhuset i British Open i Nordirland, inden det store målorgie på MCH Arena med premiere på Superligaen. Her var FCM’s forsvar desværre i samme gavehumør, som mine gæster havde været i løbet af dagen. Men det lykkedes dog at hive et 3-3 resultat hjem mod oprykkerne fra OB, og det må vi så være glade for. Lige som vi må være det for den 2. plads Jonas Vingegaard nok tramper hjem i Paris på søndag. Ham Tadej Pogacar – han er ganske enkelt uden for kategori. Han er selvfølgelig ikke dopet. Men han har helt sikkert fået levertran som barn oppe i de slovenske alper, og så kunne man forledes til at tro, at han har en lille motor i kranken, lidt lige som to af dem fra cykelholdet. De har taget dillen med elfremdrift med fra bilen og over på cyklen – og det er altså en fordel. Specielt når det går opad. Men jeg har lovet de to ikke at nævne navne, men kan dog sige så meget, at vi taler om en kvindelig kunstner fra Ikast, og en lettere korpulent, succesrig automobilforhandler og motorsportstosse fra Ans.
Og så grillede vi ellers på terrassen, da solen var nået i vest så godt og vel. Med min svoger som en glimrende grill-maistro i øvrigt. Rødvinsmarineret flanksteak og røgede revelsben fra Slagter Munch med grillede majs og nye danske Hulsig-kartofler. Så der var ganske enkelt ikke plads og sult til den ellers obligatoriske grill-frankfurter, som normalt afslutter en rigtig dansk grillaften. I stedet fik jeg 300 kroner med i kontanter af svigermor, som i to dage havde truet med at ville give is uden at gøre noget ved det. Og så var det ellers på cykel med en margretheskål ned til Solnedgangskiosken, hvor jeg var nummer 26 i køen.
Men det tog nu kun et lille kvarter, og imens kunne jeg læse fødselsdagshilsener og så se solen gå ned til klapsalver, af de små 1.000 feriefolk, som havde taget turen til den flotte plads, som i øvrigt er tegnet af Ingvar Cronhammer og landskabsarkitekt Kristine Jensen. Og begge har i øvrigt tråde til Herning.
Som den pedalartist jeg nu er, lykkedes det at bjærge softicen hjem til Møllehuset uden den smeltede og uden uheld. Og så kunne vi nyde isen med danske jordbær – som afslutning på en dejlig dag, som Otto Leisner så flot har har skrevet tekst til på Lou Reeds smukke hit fra 1972 – A perfect day..
Hvem siger det svært at blive gammel?
Fortsat god sommer til alle og tak for jeres venlige fødselsdagshilsner
Venlig hilsen
B. Bo Jensen
Regionsrådsmedlem – Region Midtjylland
Gruppeformand Liste C
Medlem af Forretningsudvalget
Medlem af Hospitalsudvalget
Fmd. for særl. udv. til fremme af nære sundhedstilbud