Så blev det forår

Efter en lang hvid og grå vinter blev det endeligt forår – og ikke kun ifølge almanakken. Et ophold uden for viser, at Vor Herre har taget det alvorligt. Man kan allerede høre fuglene synge både morgen og aften, og det er den gode tid vi har foran os: To somre og en vinter, som en gammel bekendt engang belærte mig om.

I Regionsrådet har vi haft de to første møder i 2024 og i forbindelse med februarmødet i onsdags fik vi forelagt budgetopfølgning for 2023, som er en forløber for den endelige årsopgørelse som ligger færdig til april. Men tallene var særdeles glædelige, og beviste at de opbremsninger regionsråd og direktion lavede hen over 2. halvår af 2023 både var nødvendige og havde sin effekt, så vi undgik et underskud på mere end 200 mio. kroner.

Økonomien var andet punkt på dagsordenen, og jeg var på med dette indlæg på vegne af den konservative gruppe:

Sagt i regionsrådssalen

Fra konservativ side tager vi også budgetopfølgningen til positiv efterretning. Et underskud på en lille dusin millioner betragter vi som et nulresultat i en forretning med en aktivitet på mere end 33 milliarder.

Det er et underskud på lidt under en halv promille, hvis ellers jeg har rigtigt styr på nulllerne, og det lever vi med. Modsat visse opinionsdannere, her i blandt dele af pressen og et tidligere regionsrådsmeldlem, der nærmest er kede af, at vi imod alle odds i efteråret nåede hjem med et regnskab i balance. Vi oplever nærmest injurierende påstande om, at vores øverste forvaltning laver manipulation med både regionsråd og befolkning.

Tallene viser med al ønskelig tydelighed, at den opbremsning, vi foretog i efteråret var nødvendig – og det samme med det sparekatalog vi desværre måtte vedtage lige før jul. Ellers var vi havnet nede i afgrunden, og det kan vi som en ansvarlig region, der ellers har haft tradition for orden i det økonomiske penalhus, ikke lægge navn til.

Budgetkonference 0, som vi havde i mandags, betryggede os i, at der virkelig arbejdes seriøst med tingende af dygtige hospitalsledelser rundt om på matriklerne. De gør alt, hvad de kan for at overholde stramme budgetter, og frygten efter i mandags er faktisk om udviklingen på vores to supersygehusflagskibe bliver begrænset for meget.

Budgetopfølgningen for 2023 viser også, at vore lagre nu er kørt helt i bund – det kan man mig bekendt kun gøre en gang, og det med udskydelse af bygningsvedligeholdelse er jo som alle ved at tisse i bukserne – bare se på forsvarets bygningsmasse på kasserne med skimmelsvamp, sølvfisk og vinduer der er ved at falde ud – der skal vi ikke hen med vores sygehuse og andre institutioner.

Grundet bl. a. fortsat uharmoniske udgifter til tilskudsmedicin og lægeforbrug bliver vi også pressede i 2024, og den flotte 2023-redning på målstregen skal ikke bruges til at argumentere for, at det vi har gjort for 2024 er forkert.

Vi skoser ikke vores koncernledelse – vi roser den og siger tak fordi de råbte vagt i gevær og havde – undskyld udtrykket – mod nok til at tage grimme ladegreb røv nok i bukserne til at gennemføre de nødvendige beslutninger og besparelser.

Du kan roligt blive syg i nat

Og så er det jo i aften kl. 23, at den nye lægevagtsnatteordning træder i kraft. De praktiserende læger vil ikke længere køre lægevagt om natten, og derfor er denne vigtige sundhedsfunktion fra 23.00 om aftenen til kl. 08.00 om morgenen både hverdag og weekend nu lagt i Region Midtjyllands egne hænder. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi fra konservativ side helst havde set den velkendte og gennemprøvede ordning fortsætte. Med den praktiserende læge kørende rundt på landevejene i nattens mulm og mørke som i doktor Hansens tid. Men når nutidens læger foretrækker, at indrette deres liv og deres forretning på en anden måde, er vi er fra regionens side nødt til at være agile og indrette os derefter.

Lægevagtens Natberedskab hedder det nu – med hovedsæde på Olof Palmes Allè i Aarhus, som det meste af regionsrådet havde fornøjelsen af at besøge i tirsdags. Og jeg må sige, at det gav ro i sindet. Man har på det såkaldte præhospital brugt de sidste tre kvartaler på, at opbygge et kompetent korps af nyansatte læger, sygeplejersker, paramedicinere og efteruddannede ambulancebehandlere til at køre ud i de gule specialindrettede Mercedes’er med alt muligt avanceret udstyr og medikamenter. Og de vil til enhver tid kunne blive supporteret af en uddannet læge inden for almen medicin, som sidder i callcentret med både telefon og videokontakt. Og som noget nyt, vil der nu også være bemandet med et vagtcenter med uddannede læger i Gødstrup, hvilket er en ændring i forhold til tidligere, hvor hele natte-koordineringen er foregået fra Aarhus.

Både jeg og mine øvrige kolleger i regionsrådet blev i den grad beroliget og betrygget. Man kan stadig blive betjent ved akut opstået sygdom om natten, og som noget nyt har lægen i callcentret direkte adgang til patientens journal, så indsatser bliver taget på mere oplyste grundlag. Så man har som borger ingen ting at frygte – og lægevagtsnummeret er fremdeles det samme 70 11 31 31. Og jeg kan forsikre, at det nye korps består af de bedste og mest dedikerede og motiverede medarbejdere, der tager betragter deres arbejde som et kald. Det var i hvert fald det indtryk, vi blev efterladt med i tirsdags.

Men er der sket ulykker eller andre alarmerende ting, skal man selvfølgelig stadig trykke 112 – det er der ikke lavet om på, og det er vigtigt at slå fast – også selvom der er sket nogle justeringer på akutlægebilsområdet.

Et spændende forår

Det bliver en god og spændende tid, vi går i møde. Den 22. april – på min yngste datters 26 års fødselsdag – kommer Strukturkommission med deres oplæg på nogle modeller for, hvordan fremtidens danske sundhedssystem kan se ud. Om det munder ud i, at Folketinget til efteråret beslutter at ændre ved den nuværende regionsstruktur skal jeg lade være usagt, men jeg vil advare mod at lave noget relativt velfungerende om til noget nyt og uprøvet. Danmark er stadig det land i verden, hvor jeg vil være mindst ked af at blive syg. Og det gælder også i Region Midtjylland. Som hospitalsudvalgsmedlem bliver man næsten dagligt kontaktet af folk, der nærmest skamroser sygehusene i bl. a. Skejby, Gødstrup og Silkeborg og så sent som her i dag er Aarhus Universitetshospital blevet udnævnt til Danmarks bedste hospital af det anerkendte fagblad Dagens Medicin. Hvor de dog fortjener det de mere end 10.000 ansatte på Danmarks største hospital, som gennem det sidste år har måttet lægge øre til en voldsom kritik af deres arbejdsplads. Rart at der også er nogen, der har en lidt mere nuanceret opfattelse end den der oftest kommer frem i medierne. Og det, der var galt på MTK-afdelingen, er der nu rettet op på. I hvert fald er vi nu nået op på, at 99,9% af alle patienter med mistanke om kræft kommer til udredning og behandling inden for de lovbestemte tider, så nu er også denne sten ryddet af vejen.

Og på den private front er det jo nu golfsæsonen går i gang. Jeg har kun været afsted to gange siden jul, og begge gange er gået forrygende, så jeg imødeser en meget stor golfsæson og håber på både titler, præmier og pokaler, selvom jeg så mange gange tidligere er blevet skuffet.

Og så går det jo helt forrygende med vores håndboldpiger fra Ikast Håndbold. Det går faktisk ufattelig godt, som Danmarks gennem tiderne bedste statsminister en gang kom til at udtale sig. I ligaen er det blevet til 11 sejre i træk, og dusinet kan blive fuldt, hvis vi undgår at dumme os i Bjerringbro på tirsdag. Og siden nytår er det blevet til 16 kampe i streg uden et eneste nederlag. 15 sejre og en enkelt uafgjort til trods for, at seks af kampene har været mod flere af verdens stærkeste klubhold i Champions League. I den grad respektaftvingende! Hvad kan det da ikke ende med her i dette forår?

Med venlig hilsen
B. Bo Jensen
Regionsrådsmedlem
-valgt på liste C